Vanløsespejderne – Hyltebjerg Gruppe

Special mærker

HVAD ER ET SPECIALMÆRKE?

Et specialmærke er den enkelte spejders mulighed for at tage et mærke, som de synes er sjovt at arbejde med. For at gøre sig fortjent til mærket skal de over det kommende år opfylde de specifikke krav til det ønskede mærke.

Mærkerne tages individuelt, men kan i nogle tilfælde gøres i samarbejde med andre, der tager det samme mærke. 

Uanset hvilket mærke man tager, så skal man, mens man udfører mærket, selvfølgelig kunne se, at det er en spejder, der tager mærket, dvs. man har som minimum sit spejdertørklæde på.

Aktiviteten dokumenteres med billeder – enten som opslag på

Facebookside Vanløsespejderne – Hyltebjerg gruppe eller i mail til Vanloesespejderne@gmail.com

Periode: Fra spejderstart til spejderstart

Alle nye starter på Fælles Spejderstart 2024 og slutter til Fælles Spejderstart 2025.

20 SPECIALMÆRKER

I år er der 21 forskellige mærker – nogle af dem kan tages i fællesskab med familien.

  • Sov med spejderbamse 365: Sove med sin bamse, der har spejdertørklæde og/eller spejderuniform på

  • 12×5 km: Gå 5 km en gang om måneder de næste 12 måneder (samme gåtur kan ikke bruges til 12 x 10 km)

  • 12×10 km: Gå 10 km en gang om måneder de næste 12 måneder (samme gåtur kan ikke bruges til 12 x 5 km)

  • 12xtelt: Sove i telt en gang om måneder de næste 12 måneder

  • Biky: Cykle til alle spejderaktiviteter i det kommende år

  • Bivy: Sove i bivuak, som du selv har bygget, en gang om måneden

  • No candy 365: Nul slik i et helt år

  • nONety: Ingen internettet i 30 dage. 

  • Pingvin 52: Bade en gang om ugen i et helt år

  • Plasketx12: Bade en gang om måneden de næste 12 måneder

  • Shelty: Sove i shelter en gang om måneder de næste 12 måneder (det skal være 12 forskellige sheltere)

  • Shorty: Have shorts på til alle spejderaktiviteter i det kommende år

  • Skirty: Have nederdel på til alle spejderaktiviteter i det kommende år

  • Snorky: Sove i telt i 365 dage

  • Sovepose365: Sove i sovepose de næste 365 dage

  • Spejd365: Have sit spejdertørklæde på de næste 365 dage

  • Vandhund: Bade en gang om ugen i 12 uger i træk – vælg selv årstiden
  • Viking: Have shorts på de næste 365 dage
TILLADELSE FRA FORÆLDRE

Forældre skal give tilladelse til at spejderne tager disse mærker, fordi de tages hen over året også mens vi ikke er til spejder. 

Efter tilmelding skal I tage et billede af jeres spejder i uniform og sende de til:

Vanloesespejderne@gmail.com