Vanløsespejderne – Hyltebjerg Gruppe

Familieklub

Hos Vanløsespejderne har vi indgået et samarbejde med Hele Danmarks Familieklub. Samarbejdet kører indtil maj 2022.

Familieklubben er et sted for børn og deres familier, der både giver supergod familietid med hinanden og med andre familier. Vi giver hinanden overskud og fællesskab i hverdagen – og ikke mindst masser af god energi og smil på læben at gå hjem med. Vi laver mad og spiser sammen, vi leger og laver sjove aktiviteter på kryds og tværs af børn og forældre, vi har tid til at tale med hinanden og tid til at hygge os. Læs mere på: https://heledanmarksfamilieklub.dk/

Familieklubben mødes kl.16.00-18.30 hver anden mandag.

Lyder det noget for jeres familie? Så kontakt os på vanloesespejder@gmail.com