Tilmelding og kontingent
Tilmelding
Hvis du synes spejder lyder spændende, vil vi gerne byde dig velkommen til at prøve det af. Der er mulighed for at komme til 3 spejdermøder, før du melder dig ind. Her vil du få en fornemmelse af, hvordan det er at være spejder hos os.
Du vil møde de andre spejdere og lederne i den enhed, der passer til din alder. Du kan se hvornår der er spejdermøder under enhederne, samt hvilken leder du skal kontakte, hvis du har spørgsmål.
Når du skal indmelde dig, foregår det via vores hjemmeside her.
Kontingent
Kontingentet dækker materialer, leje af lokaler, mærker til uniformen, medlemsskab af KFUM-Spejderne i Danmark mm.
Som medlem er du dækket af KFUM-Spejdernes ulykkesforsikring når du er til spejder.
Kontingentet hos os er generelt: Kr. 175,- pr. kvartal.
Med undtagelse af følgende:
- Familiespejderne: Kr. 125,- pr. familie pr. kvartal.
- For ledere: 75 kr. pr. år (Kontingentet dækker medlemskab af KFUM-Spejderne i Danmark)
Alle vores voksne ledere er frivillige og ulønnede.
Kontingentet opkræves hvert kvartal via medlemsservice og er forudbetalt.
Friplads
Det er vigtigt for børn og unges udvikling, at de har en fritidsaktivitet, hvor de møder et andet fællesskab end i skolen. Det gælder alle familier, også dem hvor et kontingent er en stor udgift i budgettet. Derfor er vi super glade for, at der nu igen (fra oktober 2019) er mulighed for at søge friplads hos KFUM-Spejderne i Danmark.
Med en friplads koster det 75 kr. om året at være spejder. Vi er nødt til at opkræve dette beløb som minimum, for at vi kan modtage tilskud fra kommunen.
Det er gruppens ansvar at søge friplads for et medlem, hvilket gøres ved at kontakte gruppeleder
Niels Pathuel Larsen via e-mail: vanloesespejderne@gmail.com
Vi vil enormt gerne være med til at skabe plads til dig og dit barn hos os, herunder økonomisk rum til det.